PortrætJarl_01

Jarl Wendt

Tlf. nr.: 61 60 47 47

Familieterapi i Silkeborg

Hos Klinik Samklang tilbyder vi familieterapi i Silkeborg. Er du i tvivl om familieterapiens indhold, form og metode,? Læs mere her eller kontakt mig for en uddybende samtale !

Hvad kan familieterapi hjælpe med?

Der kan være flere forskellige årsager til at gå til familieterapi, heriblandt:

  • Usikkerhed som forældre, konflikter i familien og stedfamilien
  • Konflikter mellem forældre og voksne børn
  • Udfordringer med børn og delebørn
  • Konflikter i parforholdet
  • Udfordringer og vilkår ved at være en sammenbragt familie
  • Stedmor/far følelse af ikke at føle sig velkommen
  • Skyldfølelse i forbindelse med skilsmisse
  • Jalousi mellem nuværende og tidligere ægtefæller

Der er ikke en bestemt måde at være en rigtig familie på, så det handler om at finde frem til den måde, der passer bedst i den enkelte familie. Jeg tror på at alle mennesker, både børn, unge og voksne, har ressourcerne til at tage ansvar for at leve sit eget liv på en for dem selv bedste måde. 

Børn i familier som har det skidt og mistrives, vil efter bedste evne forsøge at hjælpe familien til at få det bedre. Dette kan resultere i, at børnene ofte påtager sig et alt for stort ansvar – et ansvar som udelukkende skal ligge hos de voksne.
Hvis ansvarsfordelingen i familien er blevet skæv, kan
familiesamtaler være med til at sætte focus på problemet, skabe balance og finde tilbage til en konstruktiv vej hvor både børn og voksne igen kan mærke trivsel og vækst og udvikling. 

Formålet med familieterapien er derfor at hjælpe hele familien, så I kan forstå jer selv og hinanden bedre. Vi vil sammen forsøge at skabe indsigt og overblik over situationen i familien, og på den måde finde tydelige pejlemærker til de ressourcer og forandringer I skal bruge for at komme videre. Fra tid til anden, er det vigtigt at hele familien er til stede ved familieterapien for at blive i stand til at hjælpe hinanden til at få et bedre liv sammen, og andre gange er det godt bare at have forældrene alene.