PortrætBo_01

Bo Albrechtsen

Tlf. nr.: 60 16 82 34

Posturologi i Silkeborg

Vi tilbyder posturologi hos Human Balance. Posturologien er den rigtige behandling i de tilfælde, hvor smerterne fint kan fjernes og lindres ved behandling, men hvor de kommer tilbage over tid. Er du i tvivl om hvorvidt posturologi er den rigtige behandling til dig? Kontakt os gerne så vi kan hjælpe dig!

Hvad er posturologi

Posturologi er beskrivelsen og behandlingen af menneskets postur/positur/position – og i et mere almindeligt ord: menneskets stilling.
Kroppen har mange muskler som er under nervesystemets kontrol, og vi kan stå op grundet spænding i nogle bestemte muskler. Denne spændthed er ikke under viljens kontrol, men er derimod central reguleret fra hjernen og udgør kroppens stilling. Denne spændthed kan dog til tider være uens fra side til side og kan medføre en skævhed.

Forestil dig for eksempel, at dine rygmuskler i højre side af kroppen er mere spændte end i venstre side. Det vil medføre at rygsøjlens hvirvler kommer til at stå skævt i forhold til hinanden og det kan give en voldsom smerte i ryggen. Hverken vilje, massage eller træning kan regulere spændingen i disse muskler, idet spændtheden er ubevidst styret af hjernen, ud fra de oplysninger hjernen får fra kroppen. Oplysningerne fra kroppen kommer hovedsageligt fra øjne, kæber og fødder, men også fra små følelegemer i muskler, sener og ledbånd.

Hvad kan posturologi behandle?

Posturologien anvendes som vigtig fagdisciplin i forbindelse med behandling af:
– Skævheder i lænd og skulderparti
– Hovedpine
– Koncentrationsbesvær
– Muskelspændinger
– Samsynsproblemer
Ved at kombinere posturologien med fysiurgisk massage, akupunktur, Kranio sakral terapi og zoneterapi, skaber vi mere holdbare resultater.