PortrætJarl_01

Jarl Wendt

Tlf. nr.: 61 60 47 47

Terapiens essens

Forestil dig at alle dine tanker er til låns – tanker kommer og går

De fleste tanker er slet ikke dine egne – det er andres tanker som du har hørt gentaget, og taget til dig,
måske som barn eller ungt menneske.
Efterlevet og troet på som en sandhed – uden at bruge, eller kunne bruge, din kritiske sans.
Måske gentager og lever du efter dem, uden at stille spørgsmål ved om de er gode for dig, om du kan bruge dem til noget eller om de er direkte skadelige for dig.

Er de til gavn for dig – er de udviklende, livgivende, empatiske, respektfulde – styrker de din selvfølelse og selvtillid og giver de dig glæde og stolthed ved at være dig?

Hvis ikke, hvorfor bliver du så ved med at tænke disse tanker ?

Tanker som måske giver dig skyld og skam, dræner livsglæde vækst og udvikling.
Måske efterlader dine tanker dig i angst, tristhed eller depression – opgivenhed og afmagt.

Det er på tide nu, at du tager en tur på ( I ) Tankernes Bibliotek og låner helt nye tanker

Men før du kan gøre det, er det meget vigtigt og nødvendigt at du kender indhold og oprindelse for de gamle tanker – og finder ud af hvordan de har påvirket dit liv og hvad de har gjort ved dig.

For at låne helt nye tanker på ( I ) Tankernes Bibliotek, er det nødvendigt at du gør dig klart hvad du har behov for og søger nu. Hvis du ikke er særdeles omhyggelig i denne proces, risikerer du at låne de samme gamle destruktive tanker igen, du vil risikere at famle i blinde og dermed gentage oplevelsen.

Du er altid velkommen på ( I ) Tankernes Bibliotek, når og hvis du har brug for, og er klar til, at søge ny inspiration, indsigt, råd og vejledning til at tænke nye, konstruktive, livgivende og kærlige tanker om dig selv i et nærværende, respektfuld og empatisk miljø.
Nu er du klar til at aflevere alle de gamle udslidte tanker og låne de nye med hjem, fra Tankernes Bibliotek.